Tid til at gentænke dit arbejdsliv i ferien
Ferietid er også tid til at overveje arbejdslivet – især hvis det er problematisk eller utilfredsstillende. Det kan forstyrre din tiltrængte pause. Men det kan også være en god ting at bruge muligheden for at gentænke arbejdslivet og handle, inden mistrivsel ender i stress og udbrændthed. Og endda ofte uden, at du opdager det, før kroppen eller psyken siger fra.
Kører du på autopilot?
Det er måske lang tid siden, du for alvor har overvejet, hvordan du har det på dit arbejde, og hvordan du ønsker, dit arbejdsliv skal se ud. Mange kører på en form for autopilot en stor del af tiden, hvor de ikke stiller spørgsmål, men bare gør det, de plejer.
Forandring kan være skræmmende, og det kan synes nemmere at lukke ned for de kritiske tanker og kroppens signaler og bare lade livet rive dig med. Men stress og udbrændthed lurer lige om hjørnet, og ofte uden du ved det. Et af de tidlige tegn på dette er, hvis du ofte er ferie- eller weekendsyg.
Stress er et stigende problem
Flere og flere danskere har symptomer på stress, faktisk er antallet af danskere med en høj stress-score steget fra 21 % i 2013 til 29 % i 2021. Det er en voldsom stigning, så måske skal vi som samfund stoppe op.
Vi kan hver især reflektere over vores arbejdsliv og stille os selv de svære spørgsmål: Hvordan har jeg det egentlig? Er jeg glad for mit arbejde? Hvad ønsker jeg fra mit arbejdsliv? Lever jeg det liv jeg lever?
Symptomer på stress
Alle har forskellige reaktioner på stress, men der er nogle symptomer, som går igen hos mange. Det kan være, at du ændrer adfærd og karakter både ude og hjemme, du er oftere syg og har tilbagevendende hovedpine, mavepine, kvalme, angst eller tristhed.
Du har måske svært ved at koncentrere dig, dropper pauserne og øger forbruget af kaffe og andre stimulanser. Du har typisk lettere til tårer, du trækker dig socialt, og du har mindre humoristisk sans. Du begynder måske også at gøre ting hurtigere, fx når du går, taler og spiser.
Skiv til mig med STRESSSKEMA i emnefeltet, så sender jeg skema til dig med de klassiske fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer på stress.
Udbrændthed
Når du oplever stress i kortere perioder, kan du sagtens stadig føle engagement og glæde over dit arbejde og dine præstationer. Længerevarende stress på arbejdet kan dog lede til udbrændthed.
Når du er udbrændt, er al lyst og engagement omkring dit arbejde forsvundet og ofte omkring livet som helhed, og ligegyldigheden og kynismen har fået overtaget. Opgaver, som før blev løst med lethed og intensitet, er nu svære at overskue.
Et arbejdsliv, som beriger dig
Det kan være svært at ændre på kulturen på din arbejdsplads, din chefs temperament eller dine arbejdsopgaver, men du kan ændre din egen tilgang til arbejdet og blive klogere på dine ønsker og behov.
Jeg mener, at vi alle har ret til et arbejde, der beriger os snarere end formindsker os. Så hvis du kan genkende nogle af symptomerne på stress og udbrændthed, er det måske netop i ferien, du skal tage det første skridt imod at gentænke og forandre dit arbejdsliv.
Løsningerne
Selvom stress og udbrændthed måske kan føles som noget, der udelukkende foregår oppe i hovedet, så kan det påvirke hele din krop både psykisk, emotionelt, fysisk, biologisk og kemisk.
Derfor er det en god idé få lavet en biokemisk test, som bl.a. kan fortælle, om du mangler vitaminer og mineraler, hvilket kan have stor indflydelse på både dit fysiske og psykiske helbred. Kontakt mig gerne hvis du har nysgerrighed eller vil høre mere. Samtale med en coach eller terapeut er også et vigtigt element til at finde dig selv i dit arbejde igen og komme videre.
Jeg tilbyder en helhedsorienteret behandling med fokus på både krop og sind. For hverken krop eller sind kan skilles fra hinanden, og de påvirker hinanden meget mere, end man skulle tro. Jeg kigger derfor på hele dig - sammen med dig - og giver dig værktøjer til at takle udfordringerne og få det bedste ud af dig selv efter dine ønsker, behov og din unikke biologiske helhed i krop og sind.
Hvis du er klar til at tage skridtet mod mere tilfredshed og glæde i arbejdslivet, står jeg klar til at støtte dig og hjælpe dig videre.
Ring til mig og få en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe netop dig.
Christin Walter