Stress handler om en ubalance i vores liv

Ved pause eller restuition vil din krop og din hjerne naturligvis komme sig så, at når du starter igen senere på dagen eller næste morgen, føler du, at din energi er tilbage – men det er ofte kun på overfladen, ligesom at sætte plaster på uden at rense såret, for det er mere symptom behandling en årsagsbehandling.

For HVORFOR stresser det her dig? HVAD stresser dig? HVORDAN lever du og HVORDAN møder du den moderne verdens kaos, højhastighed og krav?

Du kender det sikkert, at du har stunder, hvor du ligger i sengen i flere timer, ude af stand til at falde i søvn, fordi din hjerne tænker på fx arbejde eller den kommende barnedåb. Hvis du ligger i seng i otte timer, kan du have hvilet, men du føler dig stadig udmattet næste dag – og så vælger du måske at komme igennem dagen på stimulanser.

Hvis du forsøger at opbygge robusthed på arbejdspladsen og/eller i hverdagen, har du brug for tilstrækkelige interne og eksterne genoprettelsesperioder eller konkrete værktøjer til HVORDAN du forholder dig til ”hastigheden i den moderne verden med de vilkår og krav der er”. Eksternt nyttiggørelse refererer til handlinger, der foregår uden for arbejde f.eks. i fritiden mellem arbejdsdage og i weekender, helligdage eller ferier. Hvis du virkelig ønsker at opbygge modstandsdygtighed, kan du starte med at stoppe strategisk op For du er et helt menneske – og du er dig. Giv dig selv ressourcerne og viden til at gøre en forskel i dit liv, ved også at kunne skabe en genoprettelsesperiode i selv situationen og ikke kun ved et ophold i et wellness center eller lignende.

Hvad forstår andre ved stress, hvis du spørger forskellige mennesker om, hvad stress er, så får du vidt forskellige svar. Læs mere her:hvad forstår andre ved stress‍

Det hænger sammen med, at mennesker har forskellige grundantagelser om eller en mental opfattelse for, hvad stress er. Hvis du starter med at spørge dig selv om, hvad det egentlig er du opfatter og bemærker hos en anden eller dig selv.

Som person kan du ikke se alle symptomerne, da nogle er fysiske, emotionelle, biologiske, kemiske og andre er psykiske. Men du kan lægge mærke til de typiske adfærdsmæssige symptomer, som viser sig, når stressen er på banen.

Typiske tegner, at du fx har svært ved at koncentrere sig, dropper pauserne og øger forbruget af kaffe og andre stimulanser. Du har typisk lettere til tårer, du trækker dig socialt og du har mindre humoristisk sans. Du begynder at gøre ting hurtigere, fx når du går, taler og spiser. Hvis der er en eller to af disse symptomer til stede, betyder det naturligvis ikke, at du med sikkerhed er ramt af stress; men det er et muligt advarsel signal. Men giver dit samlede billede en fornemmelse af, at du har stress, er det vigtigt, at du gør noget ved det.

Stress er noget vi i samfundet vil sige er en normal tilstand, vi forbinder med voksenlivet. Desværre er mistrivsel og stress også et problem; der i stigende grad rammer både børn og unge, som oftest kommer til udtryk i form af angst, social angst, social fobi, og ensomhed. – og de er faktisk ofte blevet ”smittet” af forældre eller andre voksne i deres liv.

Men der er mange stresssignaler du skal være opmærksomme på, som menneske, når du fornemmer nogle former for stress. Det kan være du ændre adfærd og karakter både ude og hjemme. Du er oftere syg, og klager over tilbagevendende hovedpine, mavepine eller kvalme. Derudover kan der samtidig være klager over muskel-ledsmerter, som rammer dig. Du har betydelige ændringer i spise og søvnmønster samt søvnforstyrrelser, eller tilbagevendende afføringsproblemer eller ufrivillig vandladning.

Personligt vil du oftest trække dig socialt fra familien, klassen, kammeraterne og andre sociale relationer. Du bliver også irritabel, aggressiv, hyppige vredesudbrud, og du indgår nemt i mange konflikter. Men sidst og ikke mindst, har du især svært ved at koncentrere dig, og du er rastløs og urolig.