Lad os starte med, hvad siger du til dig selv?
Fortæller du dig selv, at du er en dårlig mor eller far, så byt det ud og i stedet kan du sige til dig selv; at du gør dit bedste eller, at du arbejder på at blive endnu bedre end det du allerede er. Det er på samme måde som med kørekortet; vi er ikke elite bilister bare fordi vi får kortet. Vi er uperfekte og kan lære af vores fejl, hvis vi vælger at se dem, som gaver for personlig udvikling. Det vigtige her er, at hverken du eller barnet vokser ved, at du skælder dig selv ud; det gør I derimod med kærlighed – også til dig selv og i din selvsamtale!
Når vi tænker og taler, har vi en tendens til at bevæge os i cirkler. Vil vi derimod gerne blive bevidste om det ubevidste bevidste, er en rigtig givende måde at skrive – i hånden med pen på papir. For når vi skriver, kommer vi ned i dybere lag end vores hukommelse, der bliver ligesom skabt en refleksiv distance, som gør det lettere at få øje på os selv. Det er, som løg har flere lag. Og når vi kommer ned i disse lag, ned i detaljen, bryder vi op i den fortælling og kan nu klart og nemt ændre historiens sammensætning, så ”huset får et andet fundament at stå på.”
Prøv det, bare 10 minutter, uforstyrret, med pen og papir – og bare skriv, der er intet rigtigt eller forkert. Der er kun lærdom og indsigt om dig selv, hvilket da er meget interessant ikk?
