Stress forvandles til modstandsdygtighed med HeartMath

Af
Christin Felicia Cathleen Walter
August 22, 2024

HeartMath er et effektivt værktøj mod stress og angst, som tager udgangspunkt i forbindelsen mellem hjernen og hjertet. Med HeartMath opnår man en tilstand af fokus, klarhed samt følelsesmæssig positivitet og stabilitet, som gavner ikke kun privatlivet, men også evnen til at præstere professionelt.

”Jeg har fået mange dybe indsigter og erkendelser, som i sidste ende, sammen med de effektive værktøjer, er med til at skabe den nødvendige livsforandring. Et af værktøjerne er viden om at bruge fysiologien, det mentale og det emotionelle i den rette kombination, som er nem og smart altid at have ved hånden,” siger Per Hansen, som kom til mig i DARE2develop med sine stressudfordringer.  

Et værn mod stress og angst

Jeg har været certificeret HeartMath coach siden 2017, og jeg har set, hvor stor en hjælp HeartMath-teknikkerne er for mine klienter. De bliver bedre til at takle stressede situationer og opnå indre ro, hvor positive følelser har overtaget.  

HeartMath udnytter forbindelsen mellem hjertet, hjernen og nervesystemet til at opnå en tilstand af samhørighed (coherence), hvor kroppens dele arbejder mere synkront. I denne tilstand er du mere klar i hovedet, mere fokuseret og følelsesmæssigt positiv.

Man kan opnå denne tilstand ved at udnytte følelsernes evne til at påvirke kroppen. De forskellige teknikker hjælper dig ind i en emotionel positiv tilstand, som leder hen imod samhørighed, hvor hjertet, hjernen og hjernesystemet arbejder synkront.

Nemt og lige til  

”Christin har på bedste vis lært mig små simple teknikker, der dog har ændret hele mit billede af mig selv og mine muligheder for at skabe den hverdag og det liv, som jeg ønsker mig. Det er jeg Christin dybt taknemmelig for,” siger Karen, som til daglig arbejder som bogholder, hvor der kan være mange bolde i luften.  

Når du først har lært HeartMath-teknikkerne og lært, hvordan netop du opnår samhørighed, så er det teknikker, du altid kan tage frem, når du har brug for det. Uanset hvor du er. Derfor er HeartMath et effektivt værktøj mod stress og angst. Så snart du føler stress eller angst, kan du gå til HeartMath og finde fokus og ro.

Bedre præstationer med HeartMath

I samhørighed er du mere fokuseret og klar i hovedet, hvilket også gør HeartMath ideelt at bruge, hvis du ønsker at præstere på et højere niveau i arbejdslivet eller i sportsaktiviteter.

René Sørensen, som er direktør i eget firma, kom til mig og DARE2develop med ønsket om at styrke sig selv både personligt og professionelt. Han siger:

”Troen på egne evner er blevet overraskende forstærket, og jeg kan nu arbejde langt bedre i stressede situationer. Samlet kan jeg modstå og angribe meget mere, end jeg kunne før. Jeg er blevet klogere på mig selv og kan til enhver tid trække værktøjer frem til forskellige situationer.”

Baggrunden for HeartMath

HeartMath blev udviklet i USA i 1990’erne og har lige siden været brugt til behandling af stress og angst samt til at fremme menneskers evne til at præstere.  

HeartMath tager udgangspunkt i det faktum, at hjertet sender lige så mange signaler til hjernen, som hjernen sender til hjertet. Hjertets signaler påvirker vores hjernefunktion og har indflydelse på følelser, opmærksomhed, hukommelse og problemløsning.

Når vi er stressede eller er påvirkede af negative følelser, er vores hjerterytme uregelmæssig, og de signaler, hjertet sender til hjernen, hæmmer hjernens evne til at fungere optimalt. Vi får sværere ved at tænke klart, huske, lære og tage fornuftige beslutninger, og hjertets signaler kan endda forstærke den oprindelige stressfølelse.

HeartMath er unik

Det unikke ved HeartMath er, at teknikkerne både kan afhjælpe stress og øge præstationsevnen. Det adskiller teknikken fra bl.a. mere traditionelle vejrtrækningsøvelser, som søger at opnå afslapning og lavere puls.  

I samhørighed er det ikke så vigtigt, hvor hurtigt hjertet slår, målet er at opnå en stabil hjerterytme. Du kan derfor stadig være fysisk aktiv, selvom du har opnået samhørighed. Det gør HeartMath ideel at bruge f.eks. i virksomheder og i sport. Det amerikanske militær og Team Danmark har bl.a. brugt HeartMath til at hjælpe soldater og topatleter til at finde fokus og præstere på et højere niveau.           

HeartMath påvirker ikke kun hjertet og hjernen, men også kroppens hormonsystem. I samhørighed øges kroppens udskillelse af de stressbeskyttende hormoner DHEA og oxytocin, og mængden af stresshormonet kortisol sænkes.  

HeartMath hos DARE2develop

Jeg tilbyder foredrag, workshops og en-til-en behandling med HeartMath. Jeg har stor erfaring med at bruge HeartMath til at behandle forskelle problematikker.      

HeartMath mod stress og angst

Mange af mine klienter, som oplever problemer med stress og angst, har oplevet stor effekt af HeartMath, enten brugt alene eller i kombination med andre coaching- og terapiteknikker.

Jeg tager altid udgangspunkt i den enkelte klient, og hvilke problematikker og ønsker de kommer med. Men ud fra min erfaring kan næsten alle opleve forbedring med HeartMath.  

HeartMath for virksomheder

Den øgede præstationsevne kombineret med lavere stress- og angstniveau har gjort HeartMath populært hos virksomheder, som ønsker at styrke deres medarbejderes trivsel samtidig med at kunne højne effektiviteten. HeartMath er efter min erfaring altid en god investering – atmosfæren på arbejdspladsen bliver mere positiv, og alle giver mere af sig selv.  

HeartMath for børn

Børn kan også have gavn af at lære HeartMath-teknikkerne. HeartMath styrker nemlig børnenes evne til at fokusere, forøger deres indlæringskapacitet og styrker deres evne til at danne relationer til andre. Jeg har arbejdet sammen med flere folkeskoleklasser, og både børn og lærere oplevede positive ændringer efter et HeartMath forløb.  

Kontakt mig, hvis HeartMath har fanget din nysgerrighed, og du ønsker at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe netop dig.

+45 2682 8909

c@dare2develop.dk

Jeg glæder mig til at tale med dig!

Christin Walter