Sov godt – også om sommeren
Er du ét af de mange mennesker, som har svært ved at få en ordentlig søvn?
Det kan især være et problem her i sommertiden. Måske på grund af varmen, lyset eller ét glas vin for meget på en lys sommeraften. Læs her, hvordan du får en bedre søvn hele året.
Dårlig søvn er livsfarligt
Hvis du ikke får sovet ordentligt, kan træthed og tåget hjerne genere dig i løbet af dagen. Dårlig søvn kan hæmme dit immunsystem og gøre dig mere modtagelig overfor infektioner. Det kan forstyrre dine hormoner samt føre til humørsvingninger og vægtøgning ved at påvirke din appetit.
Mangel på søvn er også forbundet med en øget risiko for at udvikle kroniske lidelser såsom hjertekarsygdomme, diabetes og slagtilfælde. Dårlig søvn hæmmer kroppens reparationsarbejde - vævsvækst, muskelreparation og syntese af essentielle molekyler, fordi alt dette sker, mens du sover.
Mangel på søvn kan påvirke dine kognitive funktioner, svække hukommelsen, opmærksomheden og beslutningsevnerne. Mangel på søvn sætter ikke bare dit fysiske, men også din følelsesmæssige sundhed på spil, da søvnmangel kan udløse stress, angst og depression.
God søvn er nødvendigt
Der er rigtig mange gode grunde til at sigte mod en god søvn. Dyb søvn spiller nemlig en afgørende rolle for den optimale funktion af hjernemikrobiomet, herunder den nødvendige natlige hjerneafgiftning.
Der foregår en proces, der bliver kaldt det glymfatiske system, som er en slags rengøring af hjernen. Systemet sørger for, at hjernen renser sig selv ved at skylle affaldsstoffer i form af proteiner væk fra hjernen.
Det glymfatiske system, som først blev opdaget i 2012, letter den natlige fjernelse af toksiner og metabolisk affald fra hjernen, og systemet menes at kunne forhindre neurologiske og neuro-degenerative tilstande som f.eks. Parkinsons og Alzheimers (altså sygdomme, hvor der sker en gradvis og oftest langsom nedbrydning af hjernen og dens funktioner).
Den dybe søvn er livsvigtig
Det glymfatiske system bliver aktivt, når du er i dyb søvn eller REM-søvn. Det er her, du drømmer, og en del af REM-søvnen spiller en afgørende rolle for en korrekt hjerneafgiftning. Drømme er en kanal til en anden dimension af tænkning, som fremmer hjerneafgiftning og genopretning af psykologisk balance.
Gevinsten er et velafbalanceret sind. Så hvordan kan du støtte dit glymfatiske system og forbedre din søvn?
Bedre søvn om sommeren
Hvis du normalt har nemt ved at sove, men bøvler med det om sommeren, så kan det skyldes varmen, lyset eller ét glas vin for meget på en lys sommeraften. Det er ting, som du nemt kan gøre noget ved:
• Sørg for at få sund og varieret kost – skru ned for den fede mad og salte snacks
• Drik rigeligt med vand og tag et tilskud af magnesium, hvis du har fået et glas vin eller to
• Indret dig, så soveværelset er køligt og mørkt
• Undgå tv eller telefon i på sengekanten – læs i en bog eller hør noget roligt musik i stedet for
En krop i balance sover bedre
Har du vedvarende svært ved at sove, kan det skyldes ren kemi. Nemlig, at du og din krop mangler de essentielle og vigtige næringsstoffer, kroppen har brug for at fungere, fx GABA.
GABA findes naturligt i din krop og er et signalstof, dvs. en afgørende neurotransmitter i hjernen og kendt for sin rolle i indlæring, hukommelse og især langtidshukommelse. Der findes kosttilskud med en kombination af GABA og B-vitaminer, som måske kan hjælpe dig.