”Stress” Hormoner

Adrenalin
Noradrenalin
Kortsiol (langtidsstresshormonet bla)

  • er de hormoner vores binyrer frigiver, når vi føler os presset. Det er kroppens kamphormoner; godt som skidt. Binyrernes produktion er bla påvirket af vore oplevelse og vores sind. Så oplever vi trusler, utilfredshed og angst vil det få nyrerne til at øge produktionen og udskillelsen af stresshormoner. Og modsat, når vi oplever glæde og tilfredshed. Producerer binyrerne konstant stresshormoner, skaber det ubalance i din krop, dit sind og du bliver syg. Din krop skal i fokus så den kan genopbygges. Den skal hvile. Den skal bevæges og bruges aktivt, så den kan brænde hormonerne af. I roligt tempo. Lyt til din krop og dit sind.

Adrenaliner:
Adrenalin er vores kamphormoner, og der findes adrenalin og noradrenalin.
Adrenalin udskilles fra binyrerne og sendes ud i blodbanen, hvor de hjælper det sympatiske nervesystem med at gøre kroppen ”kamp- eller flugt klar”.

Adrenalin udskilles og hjælper os, når vores hjerne registerer og opfatter en situation som en trussel og en udfordring. Det kan både være en fysisk aktivitet som en badmintonkamp, en mail fra svigerfar eller et frygtet møde med vores chef.

Når kroppen skal bruge ekstra kræfter til fysiske eller psykiske belastninger og udfordringer, så udskilles adrenalinen automatisk, så vi kan yde en ekstra indsats.

Du kender sikkert fornemmelsen: Pulsen stiger, du sveder, du kan få gåsehud, du trækker vejret hurtigere, dit blodtryk stiger, blodet pumpes hurtigt rundt i musklerne og op i hjernen – blodtrykket stiger. Det er adrenalinen, der er aktivt. Du kan klare det hele!

Under frigivelsen af adrenalin udvides dine pupiller også, dit blodsukkerniveau øges og din blære og tarm afslappes. Adrenalin forstærker også dine følelser fx vrede og irritation.

Når adrenalinen er i dine blodbaner, frigiver leveren sukker og fedt til musklerne, så de kan yde en ekstra indsats og hjælpe dig til at klare din fysiske udfordring.

Hvis det frigjorte adrenalin, sukker og fedt ikke brændes af, så ophobes det i blodet. Du får svært ved at slappe af, fedtet aflejres i dine blodårer og kan give åreforkalkninger og blodpropper.

Udsætter du ofte eller hele tiden din krop for adrenalin-kick, risikerer du hjerte- og kar sygdomme, nyreskader, epilepsi, diabetes, øget stofskifte, problemer med fordøjelsen, vægttab, fedme, manglende iltoptagelse i blodet, dårligt immumsystem, depression, panikangst, mm.

Kroppen er kun designet til at kunne klare kortvarige adrenalin-kick; IKKE hele tiden eller ofte!

Kortisol:
Kortisol er ”banditten” ved stress, fordi det er det hormon, der på lang sigt skader dig mest. Kortisol udskilles i kroppen, som en reaktion på en udefinerbar trussel. Du bliver forfuglt, men du ved ikke hvad, der forfølger dig. Du oplever, at du ikke har nogen handlemuligheder.

Kortisol reagerer på noget diffust og ukontrollerbart. Det kan være, du ikke er helt sikker på, hvad dine arbejdsopgaver er. Du er måske usikker på, hvad din chef forventer af dig, du føler ikke, du slår til som mor, kæreste eller på jobbet eller du lever et liv, som du ikke ønsker eller er utilfreds med. Du føler dig måske bare konstant bagefter.
Kortisol dannes i binyrerne og er uskadeligt i en kort periode, fordi det bla styrer vores døgn rytme, hjælper til sårheling, bedring af immun systemet; så vi kan ikke leve uden.

Det er mængden
Der produceres store mængder ved vrede, frygt, for lidt søvn, frustration osv.
I store mængder føler du dig udmattet, men kan ikke slappe af. Du vågner om morgenen kl 3-4, hvor kortsisol produktionen er højest, du har svært ved at falde i søvn igen.

Når kroppen begynder at udskille kortisol, svækkes adrenalinproduktionen, og i stedet for at få flere kræfter til kamp og flugt, så sker der nu det modsatte. Du bliver træt, ligeglad og passiv. Du orker ikke løse opgaver og problemer. Du mister langsomt din enrgi og kraft.

Kortisol er et ret skadeligt hormon, hvis det er i kroppen i lang tid, fordi det så nedbryder vores immunsystem, så vi nemmere tager mod infektioner og dårligdomme.
Kortisol nedbryder ved langvarig påvirkning vores hjerneceller – hippocampus – der kan skrumppe og blive skadet så meget, at det går ud over indlæringen, hukommelsen, koncetrationen, og ikke mindst kan det forandre dig følelsesmæssigt.

Kortisol har indflydelse på vores sukker-,fedt- og protein omsætning, der har indflydelse på vores søvnmængde, forbrændingen, blodsukkeret og kalkoptagelse ogg udskillelse.

For meget kortisol i længere perioder kan skade din nattesøvn, give dig tyndere hud, dårligere sårheling, afkalkning af knogler, fedme, tidlig aldring, nedsat immunforsvar, hæmme de hvide blodlegemers i at angribe kræftceller, nedsætte frugtbarheden, akne mm.

Kortisol må ikke undervurderes. Det kan gøre stor skade på din krop.

Endorfiner:
Et af de hormoner, der også har indflydelse på stress er endorfin.
Det er smertestillende og giver en følelse af lyst og energi. Det kan være vanedannedne (som morfin) og det udskilles, når du træner eller arbejder hårdt, er forelsket, har sex, griner mm.

Endorfin minder på mange måder om morfin, fordi det hæmmer og bedøver hjernens evne til at mærke smerte. Det bevirker, at du ikke vil fornemme de faresignaler, der er forbundet med stressede perioder, og derfor fortsætter du bare. Du mærker ikke, at du er på vej til at bryde sammen.
Er du blevet arbejdsnarkoman, overdreven bruger af sms, internet, sport, sex, osv. – er du muligvis blevet endorfin-junkie, der bedøver kroppens faresignaler med for meget arbejde eller ensomhed med endorfin.

Dare2Develop
- Når du tør stoppe op

Jeg hedder Christin Walter.

Jeg hjælper med at sætte ord og viden på energien,

så den bliver håndgribelig og nemmere at praktisere.

Kontakt mig gerne for yderligere spørgsmål.

Kontakt info

Adresse

  • Dare2develop

  • Fysisk session:

    Hotel Hvide Hus

    Hobrovej

    9000 Aalborg

    Telefon session:

    + 45 26 828909

    Online session:

    Skype: live:chrersi

    Facetime: + 45 26 82 89 09 

    Whatsapp: + 45 26 82 89 09 

    Post :

    Neshøj 99

    9000 Aalborg